잠언 13장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 25절
- 1 En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
- 2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
- 3 Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
- 4 Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
- 5 Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
- 6 Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
- 7 Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
- 8 En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
- 9 De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
- 10 Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
- 11 Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
- 12 Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
- 13 Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
- 14 Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
- 15 En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
- 16 Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
- 17 Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
- 18 Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
- 19 Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
- 20 Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
- 21 Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
- 22 Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
- 23 Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
- 24 Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
- 25 Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗