잠언 10장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 32절
- 1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
- 2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
- 3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
- 4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
- 5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
- 6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
- 7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
- 8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
- 9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
- 10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
- 11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
- 12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
- 13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
- 14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
- 15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
- 16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
- 17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
- 18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
- 19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
- 20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
- 21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
- 22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
- 23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
- 24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
- 25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
- 26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
- 27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
- 28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
- 29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
- 30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
- 31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
- 32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗