욥기 38장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 38절
- 1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
- 2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
- 3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
- 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
- 5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
- 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
- 7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
- 8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
- 9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
- 10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
- 11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
- 12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
- 13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
- 14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
- 15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
- 16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
- 17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
- 18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
- 19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
- 20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
- 21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
- 22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
- 23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
- 24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
- 25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
- 26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
- 27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
- 28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
- 29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
- 30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
- 31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
- 32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
- 33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
- 34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
- 35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
- 36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
- 37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
- 38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗