욥기 33장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 33절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗