욥기 30장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 31절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish OT1871 + NT1907 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde. | But now they that are younger than I have me in derision, whose fathers I would have disdained to have set with the dogs of my flock. |
| 2 | Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort. | Yea, whereto might the strength of their hands profit me, in whom old age was perished? |
| 3 | De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat; | For want and famine they were solitary; fleeing into the wilderness in former time desolate and waste. |
| 4 | de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde; | Who cut up mallows by the bushes, and juniper roots for their meat. |
| 5 | de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv; | They were driven forth from among men, (they cried after them as after a thief;) |
| 6 | de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper; | To dwell in the clifts of the valleys, in caves of the earth, and in the rocks. |
| 7 | imellem Buske skryde de, de samles under Nælder. | Among the bushes they brayed; under the nettles they were gathered together. |
| 8 | Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet. | They were children of fools, yea, children of base men: they were viler than the earth. |
| 9 | Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak. | And now am I their song, yea, I am their byword. |
| 10 | De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet. | They abhor me, they flee far from me, and spare not to spit in my face. |
| 11 | Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt. | Because he hath loosed my cord, and afflicted me, they have also let loose the bridle before me. |
| 12 | Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig; | Upon my right hand rise the youth; they push away my feet, and they raise up against me the ways of their destruction. |
| 13 | de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper; | They mar my path, they set forward my calamity, they have no helper. |
| 14 | de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder. | They came upon me as a wide breaking in of waters: in the desolation they rolled themselves upon me. |
| 15 | Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky. | Terrors are turned upon me: they pursue my soul as the wind: and my welfare passeth away as a cloud. |
| 16 | Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig. | And now my soul is poured out upon me; the days of affliction have taken hold upon me. |
| 17 | Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke. | My bones are pierced in me in the night season: and my sinews take no rest. |
| 18 | Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel. | By the great force of my disease is my garment changed: it bindeth me about as the collar of my coat. |
| 19 | Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske. | He hath cast me into the mire, and I am become like dust and ashes. |
| 20 | Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig. | I cry unto thee, and thou dost not hear me: I stand up, and thou regardest me not. |
| 21 | Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke. | Thou art become cruel to me: with thy strong hand thou opposest thyself against me. |
| 22 | Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag. | Thou liftest me up to the wind; thou causest me to ride upon it, and dissolvest my substance. |
| 23 | Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus. | For I know that thou wilt bring me to death, and to the house appointed for all living. |
| 24 | Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke? | Howbeit he will not stretch out his hand to the grave, though they cry in his destruction. |
| 25 | Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige? | Did not I weep for him that was in trouble? was not my soul grieved for the poor? |
| 26 | Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed. | When I looked for good, then evil came unto me: and when I waited for light, there came darkness. |
| 27 | Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig. | My bowels boiled, and rested not: the days of affliction prevented me. |
| 28 | Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen. | I went mourning without the sun: I stood up, and I cried in the congregation. |
| 29 | Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder. | I am a brother to dragons, and a companion to owls. |
| 30 | Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede. | My skin is black upon me, and my bones are burned with heat. |
| 31 | Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd. | My harp also is turned to mourning, and my organ into the voice of them that weep. |
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL