욥기 16장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 22절
- 1 Da svarede Job og sagde:
- 2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
- 3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
- 4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
- 5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
- 6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
- 7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
- 8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
- 9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
- 10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
- 11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
- 12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
- 13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
- 14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
- 15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
- 16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
- 17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
- 18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
- 19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
- 20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
- 21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
- 22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗