예레미야애가 3장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 예레미야애가 (Lamentations) · 66절
- 1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
- 2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
- 3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
- 4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
- 5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
- 6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
- 7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
- 8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
- 9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
- 10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
- 11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
- 12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
- 13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
- 14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
- 15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
- 16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
- 17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
- 18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
- 19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
- 20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
- 21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
- 22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
- 23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
- 24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
- 25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
- 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
- 27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
- 28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
- 29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
- 30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
- 31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
- 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
- 33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
- 34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
- 35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
- 36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
- 37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
- 38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
- 39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
- 40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
- 41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
- 42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
- 43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
- 44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
- 45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
- 46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
- 47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
- 48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
- 49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
- 50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
- 51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
- 52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
- 53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
- 54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
- 55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
- 56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
- 57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
- 58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
- 59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
- 60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
- 61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
- 62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
- 63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
- 64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
- 65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
- 66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗