시편 90편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 17절
- 1 Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
- 2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
- 3 Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
- 4 Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
- 5 Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
- 6 Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
- 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
- 8 Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
- 9 Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
- 10 Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
- 11 Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
- 12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
- 13 Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
- 14 Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
- 15 Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
- 16 Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
- 17 Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗