시편 104편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 35절
- 1 Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
- 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
- 3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
- 4 Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
- 5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
- 6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
- 7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
- 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
- 9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
- 10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
- 11 De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
- 12 Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
- 13 Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
- 14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
- 15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
- 16 Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
- 17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
- 18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
- 19 Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
- 20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
- 21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
- 22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
- 23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
- 24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
- 25 Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
- 26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
- 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
- 28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
- 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
- 30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
- 31 Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
- 32 Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
- 33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
- 34 Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
- 35 Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗