시편 102편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 28절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗