사무엘하 22장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 사무엘하 (2 Samuel) · 51절
- 1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
- 2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
- 3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
- 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
- 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
- 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.
- 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
- 8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
- 9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
- 10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
- 11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
- 12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
- 13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
- 14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
- 15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
- 16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
- 17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
- 18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
- 19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
- 20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
- 21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
- 22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
- 23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
- 24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
- 25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
- 26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
- 27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
- 28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
- 29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
- 30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
- 31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
- 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
- 33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
- 34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
- 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
- 36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
- 37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
- 38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
- 39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
- 40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
- 41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
- 42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
- 43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
- 44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
- 45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
- 46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
- 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
- 48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
- 49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
- 50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
- 51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗