레위기 2장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 레위기 (Leviticus) · 16절
- 1 Og naar nogen vil ofre et Madoffer for Herren, da skal hans Offer være Mel, og han skal øse Olie derpaa og lægge Virak dertil.
- 2 Og han skal bære det til Arons Sønner, Præsterne, og een skal tage sin Haand fuld deraf, af Melet med Olien derpaa og dertil al Virakken; og Præsten skal lade Ihukommelsesofret deraf gaa op i Røg paa Alteret; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
- 3 Men det, som overbliver af Madofret, skal høre Aron og hans Sønner til; det er højhelligt af Herrens Ildofre.
- 4 Men vil han ofre Madoffer af det, som er bagt i Ovnen, da skal det være usyrede Kager af Mel, æltede med Olie, og usyrede tynde Kager, overstrøgne med Olie.
- 5 Men dersom dit Offer er Madoffer, som er bagt i Pande, da skal det være Mel, blandet med Olie, usyret.
- 6 Du skal bryde det i Stykker, og du skal øse Olie derpaa; det er et Madoffer.
- 7 Men er dit Offer et Madoffer, kogt i Kedelen, da skal det laves af Mel med Olie.
- 8 Og du skal fremføre det Madoffer, som laves deraf, for Herren, og man skal føre det hen til Præsten, og han skal bære det frem til Alteret.
- 9 Og Præsten skal af samme Madoffer tage dets Ihukommelsesoffer og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
- 10 Men det, som bliver tilovers af Madofret, skal høre Aron og hans Sønner til; det skal være højhelligt af Herrens Ildofre.
- 11 Alt det Madoffer, som I ville ofre til Herren, maa ikke tillaves med Surdejg; thi af Surdejg og af Honning skulle I ikke optænde Ildoffer for Herren.
- 12 Som en Førstegrødes Offer maa I ofre sligt til Herren; dog maa dette ikke komme paa Alteret til sød Lugt.
- 13 Og alt dit Madoffer skal du salte med Salt og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes paa dit Madoffer; du skal ofre Salt paa alle dine Ofre.
- 14 Men dersom du vil ofre den Førstegrødes Madoffer for Herren, da skal du ofre Aks, ristede ved Ilden, stødt Korn, til din Førstegrødes Madoffer.
- 15 Og du skal øse Olie derpaa og lægge Virak dertil, det er et Madoffer.
- 16 Og Præsten skal lade dets Ihukommelsesoffer af dets stødte Korn og af Olien dertil, samt alt dets Virak gaa op i Røg; det er et Ildoffer for Herren.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗