누가복음 17장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 37절
- 1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
- 2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
- 3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
- 4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
- 5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
- 6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
- 7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
- 8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
- 9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
- 10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
- 11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
- 12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
- 13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
- 14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
- 15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
- 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
- 17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
- 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
- 19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
- 20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
- 21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
- 22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
- 23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
- 24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
- 25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
- 26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
- 27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
- 28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
- 29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
- 30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
- 31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
- 32 Kommer Loths Hustru i Hu!
- 33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
- 34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
- 35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
- 36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
- 37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗