로그인

누가복음 17장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 37절

🖍 이 판을 읽기 도구로 읽기 📖 무료성경
  1. 1 Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
  2. 2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
  3. 3 Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
  4. 4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟
  5. 5 Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟
  6. 6 Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
  7. 7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
  8. 8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
  9. 9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
  10. 10 Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟
  11. 11 Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
  12. 12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
  13. 13 og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟
  14. 14 Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
  15. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
  16. 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
  17. 17 Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
  18. 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟
  19. 19 Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟
  20. 20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
  21. 21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟
  22. 22 Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
  23. 23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
  24. 24 Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
  25. 25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
  26. 26 Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
  27. 27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
  28. 28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
  29. 29 men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
  30. 30 paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
  31. 31 Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
  32. 32 Kommer Loths Hustru i Hu!
  33. 33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
  34. 34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
  35. 35 To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
  36. 36 [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]
  37. 37 Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗