로그인

요한복음 8장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 59절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men Jesus gik til Oliebjerget. Jesus went unto the mount of Olives.
2 Og aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. And early in the morning he came again into the temple, and all the people came unto him; and he sat down, and taught them.
3 Men de Skriftkloge og Pharisæerne førte en Kvinde til ham, greben i Hoer, og stillede hende frem i Midten. And the scribes and Pharisees brought unto him a woman taken in adultery; and when they had set her in the midst,
4 Og de sagde til ham: Mester! denne Kvinde er greben i Hoer paa frisk Gjerning. They say unto him, Master, this woman was taken in adultery, in the very act.
5 Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du? Now Moses in the law commanded us, that such should be stoned: but what sayest thou?
6 Men dette sagde de, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anklage ham for. Men Jesus bukkede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden. This they said, tempting him, that they might have to accuse him. But Jesus stooped down, and with his finger wrote on the ground, as though he heard them not.
7 Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt Eder, kaste først Stenen paa hende. So when they continued asking him, he lifted up himself, and said unto them, He that is without sin among you, let him first cast a stone at her.
8 Og han bukkede sig atter ned og skrev paa Jorden. And again he stooped down, and wrote on the ground.
9 Men der de hørte det, og bleve slagne af deres Samvittighed, gik de bort, En efter den Anden, fra de Ældste af til de Yngste, og Jesus blev efterladt alene, og Kvinden staaende i Midten. And they which heard it, being convicted by their own conscience, went out one by one, beginning at the eldest, even unto the last: and Jesus was left alone, and the woman standing in the midst.
10 Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Kvinden, sagde han til hende: Kvinde! hvor ere hine dine Anklagere? fordømte Ingen dig? When Jesus had lifted up himself, and saw none but the woman, he said unto her, Woman, where are those thine accusers? hath no man condemned thee?
11 Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: jeg fordømmer dig ikke heller; gak bort, og synd ikke mere. She said, No man, Lord. And Jesus said unto her, Neither do I condemn thee: go, and sin no more.
12 Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys. Then spake Jesus again unto them, saying, I am the light of the world: he that followeth me shall not walk in darkness, but shall have the light of life.
13 Da sagde Pharisæerne til ham: du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt. The Pharisees therefore said unto him, Thou bearest record of thyself; thy record is not true.
14 Jesus svarede og sagde til dem: om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaaer hen. Jesus answered and said unto them, Though I bear record of myself, yet my record is true: for I know whence I came, and whither I go; but ye cannot tell whence I come, and whither I go.
15 I dømmer efter Kjødet, jeg dømmer Ingen. Ye judge after the flesh; I judge no man.
16 Men dersom jeg og dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig. And yet if I judge, my judgment is true: for I am not alone, but I and the Father that sent me.
17 Men der er og skrevet i Eders Lov, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. It is also written in your law, that the testimony of two men is true.
18 Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig. I am one that bear witness of myself, and the Father that sent me beareth witness of me.
19 Derfor sagde de til ham: hvor er din Fader? Jesus svarede: hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader. Then said they unto him, Where is thy Father? Jesus answered, Ye neither know me, nor my Father: if ye had known me, ye should have known my Father also.
20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; dog greb Ingen ham, fordi hans Time var ikke endnu kommen. These words spake Jesus in the treasury, as he taught in the temple: and no man laid hands on him; for his hour was not yet come.
21 Da sagde Jesus atter til dem: jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i Eders Synd; hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme. Then said Jesus again unto them, I go my way, and ye shall seek me, and shall die in your sins: whither I go, ye cannot come.
22 Da sagde Jøderne: mon han vil slaae sig selv ihjel, fordi han siger: hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme? Then said the Jews, Will he kill himself? because he saith, Whither I go, ye cannot come.
23 Og han sagde til dem: I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. And he said unto them, Ye are from beneath; I am from above: ye are of this world; I am not of this world.
24 Derfor haver jeg sagt Eder, at I skulle døe i Eders Synder; thi dersom I ikke ville troe, at det er mig, skulle I døde i Eders Synder. I said therefore unto you, that ye shall die in your sins: for if ye believe not that I am he, ye shall die in your sins.
25 Derfor sagde de til ham: hvo er du? Og Jesus sagde til dem: just det, som jeg siger Eder. Then said they unto him, Who art thou? And Jesus saith unto them, Even the same that I said unto you from the beginning.
26 Jeg haver Meget at tale og dømme om Eder; men den, som mig udsendte, er sanddru, og hvad jeg haver hørt af ham, det siger jeg for Verden. I have many things to say and to judge of you: but he that sent me is true; and I speak to the world those things which I have heard of him.
27 Men de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen. They understood not that he spake to them of the Father.
28 Derfor sagde Jesus til dem: naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at det er mig, og at jeg gjør Intet af mig selv; men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg. Then said Jesus unto them, When ye have lifted up the Son of man, then shall ye know that I am he, and that I do nothing of myself; but as my Father hath taught me, I speak these things.
29 Og den, som udsendte mig, er med mig; Faderen haver ikke ladet mig alene, fordi jeg gjør altid det, som er ham behageligt. And he that sent me is with me: the Father hath not left me alone; for I do always those things that please him.
30 Der han talede dette, troede Mange paa ham. As he spake these words, many believed on him.
31 Derfor sagde Jesus til Jøderne, som havde troet paa ham: dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, Then said Jesus to those Jews which believed on him, If ye continue in my word, then are ye my disciples indeed;
32 og I skulle forstaae Sandheden, og Sandheden skal frigjøre Eder. And ye shall know the truth, and the truth shall make you free.
33 De svarede ham: vi ere Abrahams Sæd, og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie? They answered him, We be Abraham’s seed, and were never in bondage to any man: how sayest thou, Ye shall be made free?
34 Jesus svarede dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: hver den, som gjør Synd, er Syndens Træl. Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you, Whosoever committeth sin is the servant of sin.
35 Men Trællen bliver ikke altid i Huset, Sønnen bliver der altid. And the servant abideth not in the house for ever: but the Son abideth ever.
36 Dersom da Sønnen faaer frigjort Eder, skulle I være virkeligen frie. If the Son therefore shall make you free, ye shall be free indeed.
37 Jeg veed, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaae mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos Eder. I know that ye are Abraham’s seed; but ye seek to kill me, because my word hath no place in you.
38 Jeg taler det, som jeg haver seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos Eders Fader. I speak that which I have seen with my Father: and ye do that which ye have seen with your father.
39 De svarede og sagde til ham: Abraham er vor Fader. Jesus sagde til dem: dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gjerninger. They answered and said unto him, Abraham is our father. Jesus saith unto them, If ye were Abraham’s children, ye would do the works of Abraham.
40 Men nu søge I at slaae mig ihjel, et Menneske, der haver sagt Eder Sandheden, som jeg haver hørt af Gud; dette havde Abraham ikke gjort. But now ye seek to kill me, a man that hath told you the truth, which I have heard of God: this did not Abraham.
41 I gjøre Eders Faders Gjerninger. Derfor sagde de til ham: vi ere ikke avlede i Hoer; vi have en Fader, Gud. Ye do the deeds of your father. Then said they to him, We be not born of fornication; we have one Father, even God.
42 Da sagde Jesus til dem: dersom Gud var Eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er ingenlunde kommen af mig selv, men han haver udsendt mig. Jesus said unto them, If God were your Father, ye would love me: for I proceeded forth and came from God; neither came I of myself, but he sent me.
43 Hvi forstaae I ikke min Tale? efterdi I ikke kunne fordrage mit Ord. Why do ye not understand my speech? even because ye cannot hear my word.
44 I ere af en Fader Djævelen, og ville gjøre Eders Faders Begjerninger. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. Ye are of your father the devil, and the lusts of your father ye will do. He was a murderer from the beginning, and abode not in the truth, because there is no truth in him. When he speaketh a lie, he speaketh of his own: for he is a liar, and the father of it.
45 Men mig troe I ikke, fordi jeg taler Sandhed. And because I tell you the truth, ye believe me not.
46 Hvo af Eder kan overbevise mig om nogen Synd? men siger jeg Sandhed, hvorfor troe I mig ikke? Which of you convinceth me of sin? And if I say the truth, why do ye not believe me?
47 Hvo som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud. He that is of God heareth God’s words: ye therefore hear them not, because ye are not of God.
48 Da svarede Jøderne og sagde til ham: sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og haver Djævelen? Then answered the Jews, and said unto him, Say we not well that thou art a Samaritan, and hast a devil?
49 Jesus svarede: jeg haver ikke Djævelen, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. Jesus answered, I have not a devil; but I honour my Father, and ye do dishonour me.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den, og dømmer. And I seek not mine own glory: there is one that seeketh and judgeth.
51 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom Nogen holder mit Ord, skal han ikke see Døden evindeligen. Verily, verily, I say unto you, If a man keep my saying, he shall never see death.
52 Da sagde Jøderne til ham: nu kjende vi, at du haver Djævelen; Abraham er død, og Propheterne, og du siger: dersom Nogen holder mit Ord, han skal ikke smage Døden evindeligen. Then said the Jews unto him, Now we know that thou hast a devil. Abraham is dead, and the prophets; and thou sayest, If a man keep my saying, he shall never taste of death.
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, hvilken er død? og Propheterne ere døde; hvem gjør du dig selv til? Art thou greater than our father Abraham, which is dead? and the prophets are dead: whom makest thou thyself?
54 Jesus svarede: dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; det er min Fader, som mig ærer, og hvem I sige, at han er Eders Gud. Jesus answered, If I honour myself, my honour is nothing: it is my Father that honoureth me; of whom ye say, that he is your God:
55 Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner ligesom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord. Yet ye have not known him; but I know him: and if I should say, I know him not, I shall be a liar like unto you: but I know him, and keep his saying.
56 Abraham, Eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag, og han saae den og glædede sig. Your father Abraham rejoiced to see my day: and he saw it, and was glad.
57 Da sagde Jøderne til ham: du er ikke endnu halvtredsindstyve Aar gammel, og du haver seet Abraham? Then said the Jews unto him, Thou art not yet fifty years old, and hast thou seen Abraham?
58 Jesus sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: førend Abraham blev, er jeg. Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Before Abraham was, I am.
59 Derfor optoge de Stene, for at kaste paa ham: men Jesus skjulte sig, og gik ud af Templet og gik midt igjennem Mængden, og han undkom saaledes. Then took they up stones to cast at him: but Jesus hid himself, and went out of the temple, going through the midst of them, and so passed by.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL