요한복음 12장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 50절
- 1 Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.
- 2 Da gjorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sadde tilbords med ham.
- 3 Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardus-Salve, og salvede Jesu Fødder, og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.
- 4 Da sagde een af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Ischariotes, som siden forraadte ham:
- 5 hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet til Fattige?
- 6 Men dette sagde han ikke, fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv, og havde Pungen, og bar hvad der blev lagt deri.
- 7 Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag haver hun bevaret den.
- 8 Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid.
- 9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
- 10 Men de Ypperstepræster raadsloge om, ogsaa at ihjelslaae Lazarus;
- 11 thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen, og troede paa Jesus.
- 12 Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
- 13 toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
- 14 Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet:
- 15 frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
- 16 Men dette forstode hans Disciple ikke først; men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
- 17 Men den Mængde, som havde været med ham, vidnede, at han havde kaldt Lazarus af Graven, og opreist ham fra de Døde.
- 18 Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
- 19 Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette slet intet; see! al Verden gaaer efter ham.
- 20 Men der var nogle Græker af dem, som vare gangne op for at tilbede paa Høitiden.
- 21 Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesus.
- 22 Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige atter Jesus det.
- 23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
- 24 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det ene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
- 25 Hvo som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
- 26 Om Nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
- 27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! Dog derfor er jeg kommen til denne Time.
- 28 Fader, herliggjør dit Navn! Da kom en Røst af Himmelen: baade haver jeg herliggjort, og vil atter herliggjøre det.
- 29 Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: en Engel talede til ham.
- 30 Jesus svarede og sagde: denne Røst skete ikke for min Skyld, men for Eders Skyld.
- 31 Nu gaaer der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste udstødes.
- 32 Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.
- 33 (Men han sagde dette, for at betegne, hvad Død han skulle døe.)
- 34 Folket svarede ham: vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen, og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? hvo er denne Menneskens Søn?
- 35 Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos Eder. Vandrer, den Stund I have Lyset, at Mørket ikke skal overfalde Eder! Og hvo som vandrer i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.
- 36 Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Dette talede Jesus og gik bort og skjulte sig for dem.
- 37 Men alligevel han have gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
- 38 at Esaias den Prophets Tale skulde fuldkommes, som han har sagt: Herre! hvo troede det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
- 39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
- 40 han haver forblindet deres Øine, og forhærdet deres Hjerter, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, og jeg maatte helbrede dem.
- 41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
- 42 Dog alligevel troede mange ogsaa af de Øverste paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukte af Synagogen;
- 43 thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
- 44 Men Jesus raabte og sagde: hvo som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt.
- 45 Og hvo som seer mig, seer den, som mig haver udsendt.
- 46 Jeg er kommen et Lys til Verden, at hver den, som troer paa mig, ikke skal blive i Mørket.
- 47 Og om Nogen hører mine Ord, og troer ikke, han dømmer jeg ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
- 48 Hvo mig foragter og annammer ikke mine Ord, haver den, som ham dømmer; det Ord, som jeg haver talet, det skal dømme ham paa den yderste Dag.
- 49 Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
- 50 Og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen haver sagt mig.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗