로그인

사도행전 4장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 36절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men der de talede til Folket, kom Præsterne og Templets Høvedsmand og Sadducæerne over dem, And as they spake unto the people, the priests, and the captain of the temple, and the Sadducees, came upon them,
2 hvilke forstøde paa, at de lærte Folket, og kundgjorde i Jesus Opstandelsen fra de Døde. Being grieved that they taught the people, and preached through Jesus the resurrection from the dead.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Fængsel til den anden Dag; thi det var allerede Aften. And they laid hands on them, and put them in hold unto the next day: for it was now eventide.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev henved fem tusinde. Howbeit many of them which heard the word believed; and the number of the men was about five thousand.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, And it came to pass on the morrow, that their rulers, and elders, and scribes,
6 saa og Annas den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af ypperstepræstelig Slægt. And Annas the high priest, and Caiaphas, and John, and Alexander, and as many as were of the kindred of the high priest, were gathered together at Jerusalem.
7 Og de stillede dem frem og spurgte: af hvad Magt, eller i hvilken Navn have I gjort dette? And when they had set them in the midst, they asked, By what power, or by what name, have ye done this?
8 Da sagde Peter, fyldt af den Hellig Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste! Then Peter, filled with the Holy Ghost, said unto them, Ye rulers of the people, and elders of Israel,
9 Efterdi vi i Dag forhøres angaaende den Velgjerning mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han haver erholdt Frelse, If we this day be examined of the good deed done to the impotent man, by what means he is made whole;
10 da skal det være Eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi Nazaræi Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette staaer denne helbredet her for Eder Øine. Be it known unto you all, and to all the people of Israel, that by the name of Jesus Christ of Nazareth, whom ye crucified, whom God raised from the dead, even by him doth this man stand here before you whole.
11 Han er den Steen, som er agtet for Intet af Eder, I bygningsmænd! hvilken er bleven til en Hovedhjørnesteen. This is the stone which was set at nought of you builders, which is become the head of the corner.
12 Og der er ikke Frelse i nogen Anden; thi der er og ikke noget andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle vorde frelste. Neither is there salvation in any other: for there is none other name under heaven given among men, whereby we must be saved.
13 Men der de saae Peters og Johannes’ Frimodighed, og havde fornummet, at de vare ulærde Mænd og læg Folk, forundrede de sig, og de kjendte dem, at de havde været med Jesus. Now when they saw the boldness of Peter and John, and perceived that they were unlearned and ignorant men, they marvelled; and they took knowledge of them, that they had been with Jesus.
14 Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod. And beholding the man which was healed standing with them, they could say nothing against it.
15 Men de bøde dem træde ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde: But when they had commanded them to go aside out of the council, they conferred among themselves,
16 hvad skulle vi gjøre med disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne det ikke negte. Saying, What shall we do to these men? for that indeed a notable miracle hath been done by them is manifest to all them that dwell in Jerusalem; and we cannot deny it.
17 Men at det skal ikke komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. But that it spread no further among the people, let us straitly threaten them, that they speak henceforth to no man in this name.
18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn. And they called them, and commanded them not to speak at all nor teach in the name of Jesus.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: dømmer selv, om det er ret for Gud, at lyde Eder mere end Gud. But Peter and John answered and said unto them, Whether it be right in the sight of God to hearken unto you more than unto God, judge ye.
20 Thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt. For we cannot but speak the things which we have seen and heard.
21 Men de truede dem end mere og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi de lovede alle Gud for det, som var skeet. So when they had further threatened them, they let them go, finding nothing how they might punish them, because of the people: for all men glorified God for that which was done.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var skeet, var mere end fyrretyve Aar gammel. For the man was above forty years old, on whom this miracle of healing was shewed.
23 Der de nu var løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræster og de Ældste havde sagt til dem. And being let go, they went to their own company, and reported all that the chief priests and elders had said unto them.
24 Men de, der de hørte det, opløftede samdrægteligen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem, And when they heard that, they lifted up their voice to God with one accord, and said, Lord, thou art God, which hast made heaven, and earth, and the sea, and all that in them is:
25 som haver sagt ved Davids din Tjeners Mund: hvorfor fnysede Hedningerne, og Folkene oplagde forfængelige Raad? Who by the mouth of thy servant David hast said, Why did the heathen rage, and the people imagine vain things?
26 Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christus. The kings of the earth stood up, and the rulers were gathered together against the Lord, and against his Christ.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesus, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus, med Hedningerne og Israels Folk, For of a truth against thy holy child Jesus, whom thou hast anointed, both Herod, and Pontius Pilate, with the Gentiles, and the people of Israel, were gathered together,
28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee. For to do whatsoever thy hand and thy counsel determined before to be done.
29 Og nu, Herre! see til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, And now, Lord, behold their threatenings: and grant unto thy servants, that with all boldness they may speak thy word,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Under kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn. By stretching forth thine hand to heal; and that signs and wonders may be done by the name of thy holy child Jesus.
31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig Aand, og talede Guds Ord med Frimodighed. And when they had prayed, the place was shaken where they were assembled together; and they were all filled with the Holy Ghost, and they spake the word of God with boldness.
32 Men de Troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde noget af sit Gods at være hans eget; men alle Ting vare dem tilfælles. And the multitude of them that believed were of one heart and of one soul: neither said any of them that ought of the things which he possessed was his own; but they had all things common.
33 Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle. And with great power gave the apostles witness of the resurrection of the Lord Jesus: and great grace was upon them all.
34 Der var ei heller nogen Trængende iblandt dem; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte, Neither was there any among them that lacked: for as many as were possessors of lands or houses sold them, and brought the prices of the things that were sold,
35 og lagde det for Apostlernes Fødder; men der blev uddeelt til enhver, eftersom han havde behov. And laid them down at the apostles’ feet: and distribution was made unto every man according as he had need.
36 Men Joses, som af Apostlerne havde faaet det Tilnavn Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Cypern, solgte en Ager, som han havde og bragte Pengene og lagde dem for Apostlernes Fødder. And Joses, who by the apostles was surnamed Barnabas, (which is, being interpreted, The son of consolation,) a Levite, and of the country of Cyprus,
37 — Having land, sold it, and brought the money, and laid it at the apostles’ feet.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL