로그인

사도행전 2장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 47절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen. And when the day of Pentecost was fully come, they were all with one accord in one place.
2 Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og fyldte det ganske Huus, hvor de sadde. And suddenly there came a sound from heaven as of a rushing mighty wind, and it filled all the house where they were sitting.
3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordeelte sig, og satte sig paa Enhver af dem. And there appeared unto them cloven tongues like as of fire, and it sat upon each of them.
4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig Aand, og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at udsige. And they were all filled with the Holy Ghost, and began to speak with other tongues, as the Spirit gave them utterance.
5 Men der var Jøder boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. And there were dwelling at Jerusalem Jews, devout men, out of every nation under heaven.
6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev bestyrtet; thi Enhver havde hørt dem tale med sit eget Maal. Now when this was noised abroad, the multitude came together, and were confounded, because that every man heard them speak in his own language.
7 Men de forfærdedes alle og forundrede sig, og sagde til hverandre: see, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? And they were all amazed and marvelled, saying one to another, Behold, are not all these which speak Galileans?
8 Og hvorledes høre vi dem tale, hver paa vort eget Maal, hvorudi vi ere fødte? And how hear we every man in our own tongue, wherein we were born?
9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamien, Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, Parthians, and Medes, and Elamites, and the dwellers in Mesopotamia, and in Judea, and Cappadocia, in Pontus, and Asia,
10 i Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, Phrygia, and Pamphylia, in Egypt, and in the parts of Libya about Cyrene, and strangers of Rome, Jews and proselytes,
11 Jøder og Proselyter, Creter og Araber; vi høre dem forkynde Guds store Gjerninger med vore Tungemaal. Cretes and Arabians, we do hear them speak in our tongues the wonderful works of God.
12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: hvad monne dette være? And they were all amazed, and were in doubt, saying one to another, What meaneth this?
13 Men Andre spottede og sagde: de ere fulde af sød Viin. Others mocking said, These men are full of new wine.
14 Da stod Peter frem med de Elleve, og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd, og alle I, som boe i Jerusalem! det være Eder vitterligt, og aabner Eders Øren for mine Ord. But Peter, standing up with the eleven, lifted up his voice, and said unto them, Ye men of Judea, and all ye that dwell at Jerusalem, be this known unto you, and hearken to my words:
15 Thi ikke ere disse drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen; For these are not drunken, as ye suppose, seeing it is but the third hour of the day.
16 men dette er, hvad der er sagt ved Propheten Joel: But this is that which was spoken by the prophet Joel;
17 Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og Eders Sønner og Eders Døttre skulle prophetere, og de Unge blandt Eder skulle see Syner, og de Gamle skulle have Drømme. And it shall come to pass in the last days, saith God, I will pour out of my Spirit upon all flesh: and your sons and your daughters shall prophesy, and your young men shall see visions, and your old men shall dream dreams:
18 Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, og de skulle prophetere. And on my servants and on my handmaidens I will pour out in those days of my Spirit; and they shall prophesy:
19 Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. And I will shew wonders in heaven above, and signs in the earth beneath; blood, and fire, and vapour of smoke:
20 Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer. The sun shall be turned into darkness, and the moon into blood, before that great and notable day of the Lord come:
21 Og det skal skee, hver den, som paakalder Herrens Navn, skal frelses. And it shall come to pass, that whosoever shall call on the name of the Lord shall be saved.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, af Gud udmærket for Eder ved kraftige Gjerninger og Under og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt Eder, som I og selv vide; Ye men of Israel, hear these words; Jesus of Nazareth, a man approved of God among you by miracles and wonders and signs, which God did by him in the midst of you, as ye yourselves also know:
23 denne, da han efter Guds besluttede Raad og Forsyn var given hen, toge I og korsfæstede ved ugudelige Hænder, og ihjelsloge ham. Him, being delivered by the determinate counsel and foreknowledge of God, ye have taken, and by wicked hands have crucified and slain:
24 Ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den. Whom God hath raised up, having loosed the pains of death: because it was not possible that he should be holden of it.
25 Thi David siger om ham: jeg havde stedse Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes. For David speaketh concerning him, I foresaw the Lord always before my face, for he is on my right hand, that I should not be moved:
26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler, ja, ogsaa mit Kjød skal hvile i Haab; Therefore did my heart rejoice, and my tongue was glad; moreover also my flesh shall rest in hope:
27 thi du skal ikke lade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse. Because thou wilt not leave my soul in hell, neither wilt thou suffer thine Holy One to see corruption.
28 Du haver kundgjort mig Livets Veie; du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. Thou hast made known to me the ways of life; thou shalt make me full of joy with thy countenance.
29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frit til Eder om Patriarchen David; han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. Men and brethren, let me freely speak unto you of the patriarch David, that he is both dead and buried, and his sepulchre is with us unto this day.
30 Som han nu var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt opreise Christus efter Kjødet til at sidde paa hans Throne: Therefore being a prophet, and knowing that God had sworn with an oath to him, that of the fruit of his loins, according to the flesh, he would raise up Christ to sit on his throne;
31 da talede han, uforudseende, om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse. He seeing this before spake of the resurrection of Christ, that his soul was not left in hell, neither his flesh did see corruption.
32 Denne Jesus opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner. This Jesus hath God raised up, whereof we all are witnesses.
33 Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire Haand, og haver annammet den Hellig Aands Forjættelse af Faderen, haver han udgydet den, som I nu see og høre. Therefore being by the right hand of God exalted, and having received of the Father the promise of the Holy Ghost, he hath shed forth this, which ye now see and hear.
34 Thi David foer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: sæt dig hos min høire Haand, For David is not ascended into the heavens: but he saith himself, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand,
35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel. Until I make thy foes thy footstool.
36 Derfor skal alt Israels Huus visseligen vide, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, haver Gud gjort baade til en Herre og Christus. Therefore let all the house of Israel know assuredly, that God hath made that same Jesus, whom ye have crucified, both Lord and Christ.
37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Peter og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre? Now when they heard this, they were pricked in their heart, and said unto Peter and to the rest of the apostles, Men and brethren, what shall we do?
38 Men Peter sagde til dem: omvender Eder, og hver af Eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse; og I skulle faae den Hellig Aands Gave. Then Peter said unto them, Repent, and be baptized every one of you in the name of Jesus Christ for the remission of sins, and ye shall receive the gift of the Holy Ghost.
39 Thi Eder og Eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, hvilkesomhelst Herren var Gud vil kalde dertil. For the promise is unto you, and to your children, and to all that are afar off, even as many as the Lord our God shall call.
40 Ogsaa med mange andre Ord vidnede han for dem, og formanede dem, sigende: lader Eder frelse fra den vanartige Slægt! And with many other words did he testify and exhort, saying, Save yourselves from this untoward generation.
41 De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der vandtes samme Dag henved tre tusinde Sjæle. Then they that gladly received his word were baptized: and the same day there were added unto them about three thousand souls.
42 Men de holdt sig varagtige til Apostlernes Underviisning, og Samfundet, og Brødets Brydelse, og Bønnerne. And they continued stedfastly in the apostles’ doctrine and fellowship, and in breaking of bread, and in prayers.
43 Men der kom en Frygt over alle Sjæle, og der skete mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne. And fear came upon every soul: and many wonders and signs were done by the apostles.
44 Men alle de Troende holdt sig tilsammen, og havde alle Ting tilfælles. And all that believed were together, and had all things common;
45 Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt Alle, efter som Nogen havde behov. And sold their possessions and goods, and parted them to all men, as every man had need.
46 Og hver Dag vare de varagtigen og samdrægteligen i Templet, og i Husene brøde de Brødet, og nøde Maaltidet med Fryd og i Hjertets Eenfoldighed, And they, continuing daily with one accord in the temple, and breaking bread from house to house, did eat their meat with gladness and singleness of heart,
47 idet de lovede Gud, og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen Nogle til Menigheden, som lode sig frelse. Praising God, and having favour with all the people. And the Lord added to the church daily such as should be saved.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL