로그인

사도행전 25장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 27절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Der Festus nu havde tiltraadt sit Statholderskab, drog han efter tre Dage op fra Cæsarea til Jerusalem. Now when Festus was come into the province, after three days he ascended from Cesarea to Jerusalem.
2 Da mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham imod Paulus og holdt an hos ham, Then the high priest and the chief of the Jews informed him against Paul, and besought him,
3 og bade om den Gunst imod ham, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien. And desired favour against him, that he would send for him to Jerusalem, laying wait in the way to kill him.
4 Da svarede Festus, at Paulus blev bevogtet i Cæsarea, men at han selv vilde snart drage derned. But Festus answered, that Paul should be kept at Cesarea, and that he himself would depart shortly thither.
5 Hvilke nu iblandt Eder, sagde han, der have Kyndighed, dem lader drage ned med; er der da noget imod denne Mand, da anklage de ham. Let them therefore, said he, which among you are able, go down with me, and accuse this man, if there be any wickedness in him.
6 Men der han havde opholdt sig hos dem mere end ti Dage, drog han ned til Cæsarea. Anden Dagen satte han sig paa Domstolen og befoel Paulus at fremføres. And when he had tarried among them more than ten days, he went down unto Cesarea; and the next day sitting on the judgment seat commanded Paul to be brought.
7 Men der han kom frem, traadte de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, omkring ham og førte mange og svare Klagemaal imod Paulus, hvilke de ikke kunde bevise; And when he was come, the Jews which came down from Jerusalem stood round about, and laid many and grievous complaints against Paul, which they could not prove.
8 efterdi han forsvarede sig, sigende: jeg haver hverken syndet imod Jødernes Lov, ikke heller imod Templet, ikke heller imod Keiseren. While he answered for himself, Neither against the law of the Jews, neither against the temple, nor yet against Cesar, have I offended any thing at all.
9 Men Festus, som vilde fortjene Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: vil du drage op til Jerusalem, for der at dømmes af mig i denne Sag? But Festus, willing to do the Jews a pleasure, answered Paul, and said, Wilt thou go up to Jerusalem, and there be judged of these things before me?
10 Men Paulus sagde: jeg staaer for Keiserens Domstol, hvor mig bør at dømmes. Jøderne haver jeg ingen Uret gjort, som du og veed heel vel. Then said Paul, I stand at Cesar’s judgment seat, where I ought to be judged: to the Jews have I done no wrong, as thou very well knowest.
11 Thi haver jeg handlet Uret eller gjort Noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at døe; men er det, hvorfor de anklage mig, uden Grund, da kan Ingen af Gunst opoffre mig til dem. Jeg indskyder mig for Keiseren. For if I be an offender, or have committed any thing worthy of death, I refuse not to die: but if there be none of these things whereof these accuse me, no man may deliver me unto them. I appeal unto Cesar.
12 Da talede Festus med Raadet og svarede: du haver indskudt dig for Keiseren; du skal reise til Keiseren. Then Festus, when he had conferred with the council, answered, Hast thou appealed unto Cesar? unto Cesar shalt thou go.
13 Men der nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenice til Cæsarea, at hilse Festus. And after certain days king Agrippa and Bernice came unto Cesarea to salute Festus.
14 Og da de opholdt sig der mange Dage, forelagde Festus Kongen Paulus’ Sag, sigende: her er en Mand, efterladt bunden af Felix, And when they had been there many days, Festus declared Paul’s cause unto the king, saying, There is a certain man left in bonds by Felix:
15 imod hvilken de Ypperstepræster og de Ældste af Jøderne mødte, der jeg var i Jerusalem, og begjerede Straf over ham. About whom, when I was at Jerusalem, the chief priests and the elders of the Jews informed me, desiring to have judgment against him.
16 Dem svarede jeg, at det ikke er de Romeres Skik, af Gunst at opoffre noget Menneske til Undergang, førend den Anklagede haver Anklagerne personlig tilstede, og faaer Leilighed til at forsvare sig imod Beskyldningen. To whom I answered, It is not the manner of the Romans to deliver any man to die, before that he which is accused have the accusers face to face, and have licence to answer for himself concerning the crime laid against him.
17 Der de altsaa kom sammen her, tøvede jeg ikke, men anden Dagen satte jeg mig paa Domstolen, og bød Manden at fremføres. Therefore, when they were come hither, without any delay on the morrow I sat on the judgment seat, and commanded the man to be brought forth.
18 Men der Anklagerne traadte omkring ham, fremførte de ingen saadan Beskyldning, som jeg havde formodet; Against whom when the accusers stood up, they brought none accusation of such things as I supposed:
19 men de havde nogle Tvistigheder med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, hvilken Paulus sagde at leve. But had certain questions against him of their own superstition, and of one Jesus, which was dead, whom Paul affirmed to be alive.
20 Men der jeg var tvivlraadig, hvad jeg skulde bestemme om denne, spurgte jeg, om han vilde reise til Jerusalem og der lade denne Sag paadømme. And because I doubted of such manner of questions, I asked him whether he would go to Jerusalem, and there be judged of these matters.
21 Men der Paulus henskød sig under Keiserens Kjendelse, at bevogtes til den, befoel jeg ham at bevogtes, indtil jeg kan sende ham til Keiseren. But when Paul had appealed to be reserved unto the hearing of Augustus, I commanded him to be kept till I might send him to Cesar.
22 Men Agrippa sagde til Festus: jeg vilde og selv høre det Menneske. Men han sagde: i Morgen skal du faae ham at høre. Then Agrippa said unto Festus, I would also hear the man myself. To morrow, said he, thou shalt hear him.
23 Anden Dagen altsaa, der Agrippa og Berenice kom med stor Bram og gik ind paa Raadhuset med Øversterne og de ypperste Mænd i Staden, gav Festus Befaling, og Paulus blev fremført. And on the morrow, when Agrippa was come, and Bernice, with great pomp, and was entered into the place of hearing, with the chief captains, and principal men of the city, at Festus’ commandment Paul was brought forth.
24 Og Festus sagde: Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os tilstede! her see I den, over hvilken hele Jødernes Mængde haver besværet sig for mig, baade i Jerusalem og her, raabende paa, at han ingenlunde bør leve. And Festus said, King Agrippa, and all men which are here present with us, ye see this man, about whom all the multitude of the Jews have dealt with me, both at Jerusalem, and also here, crying that he ought not to live any longer.
25 Men der jeg befandt, at han havde Intet gjort, som fortjente Døden, og han og selv indskød sig for Keiseren, besluttede jeg at sende ham derhen. But when I found that he had committed nothing worthy of death, and that he himself hath appealed to Augustus, I have determined to send him.
26 Dog haver jeg intet sikkert at skrive Herren om ham. Derfor lod jeg ham føre frem for Eder og især for dig, Kong Agrippa! paa det jeg kan have Noget at skrive, naar Undersøgelsen er skeet. Of whom I have no certain thing to write unto my lord. Wherefore I have brought him forth before you, and specially before thee, O king Agrippa, that, after examination had, I might have somewhat to write.
27 Thi det synes mig ufornuftigt, at sende en Fange, og ikke ogsaa angive Beskyldningerne imod ham. For it seemeth to me unreasonable to send a prisoner, and not withal to signify the crimes laid against him.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL