로그인

베드로전서 2장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 베드로전서 (1 Peter) · 25절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse; Wherefore laying aside all malice, and all guile, and hypocrisies, and envies, and all evil speakings,
2 og higer som nyfødte Børn efter den aandelige uforfalskede Mælk, at I kunne voxe ved den, As newborn babes, desire the sincere milk of the word, that ye may grow thereby:
3 dersom I ellers have smagt, at Herren er god. If so be ye have tasted that the Lord is gracious.
4 Kommer til ham, den levende Steen, der vel blev forskudt af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, To whom coming, as unto a living stone, disallowed indeed of men, but chosen of God, and precious,
5 og vorder selv som levende Stene, opbyggede til at vorde et aandeligt Huus, til et helligt Præstedom, at frembære aandelige Offere, velbehagelige for Gud ved Jesus Christus. Ye also, as lively stones, are built up a spiritual house, an holy priesthood, to offer up spiritual sacrifices, acceptable to God by Jesus Christ.
6 Derfor hedder det og i Skriften: see, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen som er udvalgt og dyrebar; og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskæmmes. Wherefore also it is contained in the scripture, Behold, I lay in Sion a chief corner stone, elect, precious: and he that believeth on him shall not be confounded.
7 Eder, altsaa, som troe, tilkommer denne Ære; men for de Vantroe er denne Steen, hvilken Bygningsmændene forstøde, bleven til en Hovedhjørnesteen og en Anstødsteen og en Forargelses Klippe; Unto you therefore which believe he is precious: but unto them which be disobedient, the stone which the builders disallowed, the same is made the head of the corner,
8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte. And a stone of stumbling, and a rock of offence, even to them which stumble at the word, being disobedient: whereunto also they were appointed.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys, But ye are a chosen generation, a royal priesthood, an holy nation, a peculiar people; that ye should shew forth the praises of him who hath called you out of darkness into his marvellous light:
10 I, som fordum ikke var et Folk, men nu ere Guds Folk; som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed. Which in time past were not a people, but are now the people of God: which had not obtained mercy, but now have obtained mercy.
11 I Elskelige! jeg formaner Eder som Fremmede og Udlændinge, at I holde Eder fra kjødelige Lyster, som stride imod Sjælen. Dearly beloved, I beseech you as strangers and pilgrims, abstain from fleshly lusts, which war against the soul;
12 Eders Omgængelse være god iblandt Hedningerne, at de, idet de bagtale Eder som Misdædere, kunne see Eders gode Gjerninger, og derover prise Gud paa Besøgelsens Dag. Having your conversation honest among the Gentiles: that, whereas they speak against you as evildoers, they may by your good works, which they shall behold, glorify God in the day of visitation.
13 Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld; være sig en Konge, som den Ypperste, Submit yourselves to every ordinance of man for the Lord’s sake: whether it be to the king, as supreme;
14 eller Befalingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men dem til Lov, som gjøre Godt. Or unto governors, as unto them that are sent by him for the punishment of evildoers, and for the praise of them that do well.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie; For so is the will of God, that with well doing ye may put to silence the ignorance of foolish men:
16 som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. As free, and not using your liberty for a cloke of maliciousness, but as the servants of God.
17 Ærer Alle; elsker Broderskabet; frygter Gud; ærer Kongen! Honour all men. Love the brotherhood. Fear God. Honour the king.
18 I Tjenere! værer Eders Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de fortrædelige. Servants, be subject to your masters with all fear; not only to the good and gentle, but also to the froward.
19 Thi dette finder Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud fordrager Gjenvordigheder, naar han lider uretfærdeligen. For this is thankworthy, if a man for conscience toward God endure grief, suffering wrongfully.
20 Thi hvad er det for en Roes, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodeligen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette finder Naade for Gud. For what glory is it, if, when ye be buffeted for your faults, ye shall take it patiently? but if, when ye do well, and suffer for it, ye take it patiently, this is acceptable with God.
21 Thi dertil ere I kaldte, efterdi Christus haver og lidt for os, efterladende os et Exempel, at I skulle efterfølge hans Fodspor; For even hereunto were ye called: because Christ also suffered for us, leaving us an example, that ye should follow his steps:
22 hvilken ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund; Who did no sin, neither was guile found in his mouth:
23 hvilken ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdeligen; Who, when he was reviled, reviled not again; when he suffered, he threatened not; but committed himself to him that judgeth righteously:
24 hvilken selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed; ved hans Saar ere I lægte. Who his own self bare our sins in his own body on the tree, that we, being dead to sins, should live unto righteousness: by whose stripes ye were healed.
25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til Eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand. For ye were as sheep going astray; but are now returned unto the Shepherd and Bishop of your souls.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL