마태복음 2장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 마태복음 (Matthew) · 23절
- 1 Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodes’ Dage, see, da kom Vise af Østerland til Jerusalem og sagde:
- 2 hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham.
- 3 Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham;
- 4 og der han havde forsamlet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, adspurgte ham dem, hvor Christus skulde fødes.
- 5 Men de sagde til ham: i Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Propheten:
- 6 og du, Bethlehem i Juda’ Land! er ingenlunde den mindste iblandt Juda’ Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde.
- 7 Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte nøie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne.
- 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: gaaer hen og udspørger flittelig om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, at jeg og kan komme og tilbede det.
- 9 Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og see, Stjernen, som de havde seet i Øster, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.
- 10 Men der de saae Stjernen, bleve de saare meget glade.
- 11 Og de gik ind i Huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha.
- 12 Og der de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de skulde ikke vende tilbage til Herodes, fore de ad en anden Vei bort til deres Land.
- 13 Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det.
- 14 Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
- 15 Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulle fuldkommes, som var talet af Herren ved Propheten, som siger: fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
- 16 Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred og sendte hen og lod ihjelslaae alle Børn som vare i Bethlehem og i al dens Egn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde udspurgt af de Vise.
- 17 Da blev det fuldkommet, som talet er af den Prophet Jeremias, som siger:
- 18 en Røst blev hørt udi Rama, Graad og Skrig og megen Hylen; Rachel begræd sine Børn og vilde ikke lade sig husvale, thi de ere ikke mere.
- 19 Men der Herodes var død, see, da aabenbaredes Herrens Engel i en Drøm for Joseph i Ægypten, sigende:
- 20 staa op, og tag Barnet og dets Moder, og drag hen til Israels Land; thi de ere døde, som søgte efter Barnets Liv.
- 21 Men han stod op og tog Barnet og dets Moder og kom til Israels Land.
- 22 Men der han hørte, at Archelaus regjerede i Judæa i sin Faders Herodes’ Sted, frygtede han at komme derhen; men han blev advaret af Gud i en Drøm og veg hen til Galilæas Egne.
- 23 Og han kom og boede i en Stad, som kaldes Nazareth, at det skulle fuldkommes, som sagt er ved Propheterne: han skal kaldes Nazaræer.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗