로그인

마태복음 18장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 마태복음 (Matthew) · 35절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 I den samme Stund gik Disciplene til Jesus og sagde: hvo er den Største i Himmeriges Rige? At the same time came the disciples unto Jesus, saying, Who is the greatest in the kingdom of heaven?
2 Og Jesus kaldte et Barn til sig og stillede det midt iblandt dem, And Jesus called a little child unto him, and set him in the midst of them,
3 og sagde: sandelig siger jeg Eder: uden I omvende Eder, og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. And said, Verily I say unto you, Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven.
4 Derfor, hvo sig selv fornedrer som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven.
5 Og hvo som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig. And whoso shall receive one such little child in my name receiveth me.
6 Men hvo som forarger een af disse Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dybhed. But whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea.
7 Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer! Woe unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but woe to that man by whom the offence cometh!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae halt eller en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild. Wherefore if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee: it is better for thee to enter into life halt or maimed, rather than having two hands or two feet to be cast into everlasting fire.
9 Og dersom dit Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eenøiet ind til Livet, end at have to Øine, og kastes i Helvedes Ild. And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes to be cast into hell fire.
10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. Take heed that ye despise not one of these little ones; for I say unto you, That in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven.
11 Thi Menneskens Søn er kommen at frelse det, som var fortabt. For the Son of man is come to save that which was lost.
12 Hvad tykkes Eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som var faret vild? How think ye? if a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg Eder, at han glæder sig mere over det, end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild. And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray.
14 Saaledes er det ikke Eders himmelske Faders Villie, at een af disse Smaa skal fortabes. Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish.
15 Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder. Moreover if thy brother shall trespass against thee, go and tell him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig, paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established.
17 Men hører han dem ikke, da siig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder. And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as an heathen man and a publican.
18 Sandelig siger jeg Eder: hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen. Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth shall be loosed in heaven.
19 Atter siger jeg Eder, at dersom To af Eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, det skal vederfares dem af min Fader, som er i Himlene. Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven.
20 Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them.
21 Da gik Peter frem til ham og sagde: Herre! hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange? Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times?
22 Jesus sagde til ham: jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven.
23 Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere. Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king, which would take account of his servants.
24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev Een ført frem for ham, som var ti Tusinde Talenter skyldig. And when he had begun to reckon, one was brought unto him, which owed him ten thousand talents.
25 Men der han Intet havde at betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og Gjelden at betales. But forasmuch as he had not to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife, and children, and all that he had, and payment to be made.
26 Da faldt Tjeneren ned for hans Fødder og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale det altsammen. The servant therefore fell down, and worshipped him, saying, Lord, have patience with me, and I will pay thee all.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gjelden. Then the lord of that servant was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt.
28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde: betal mig det, du er skyldig. But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest.
29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. And his fellowservant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt.
31 Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var. So when his fellowservants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done.
32 Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: du onde Tjener! al den Gjeld forlod jeg dig, fordi du bad mig. Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou desiredst me:
33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig? Shouldest not thou also have had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee?
34 Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til Bødlerne, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig. And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him.
35 Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, om I ikke forlade af Eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst. So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL