로그인

로마서 11장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 로마서 (Romans) · 36절

🖍 이 판을 읽기 도구로 읽기 📖 무료성경
  1. 1 Jeg spørger derfor: mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme.
  2. 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
  3. 3 Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine altre, og jeg er alene overbleven, og de efterstræbe mit Liv.
  4. 4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.
  5. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
  6. 6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.
  7. 7 Hvad altsaa? det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de øvrige bleve forhærdede;
  8. 8 som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, Øren til ikke at høre, indtil denne Dag.
  9. 9 Og David siger: deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag:
  10. 10 deres Øine vorde Mørke, saa de ikke see, og bøi altid deres Ryg!
  11. 11 Jeg spørger derfor: mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaren Hedningerne, paa det hine skulle vækkes til Nidkjærhed.
  12. 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Skade er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
  13. 13 Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede,
  14. 14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.
  15. 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet, end Liv af Død?
  16. 16 Men dersom den første Grøde er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.
  17. 17 Men ere nogle af Grenene afbrudte, og er du, en vild Olieqvist, indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
  18. 18 da roes dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig.
  19. 19 Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.
  20. 20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!
  21. 21 Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.
  22. 22 See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.
  23. 23 Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
  24. 24 Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?
  25. 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er indgaaet;
  26. 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob;
  27. 27 og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder.
  28. 28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld;
  29. 29 thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
  30. 30 Og ligesom I tilforn vare ulydige mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed ved deres Vantro,
  31. 31 saaledes ere og disse nu blevne ulydige ved den Barmhjertighed som Eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed.
  32. 32 Thi Gud haver indesluttet Alle under Ulydighed, at han kunde forbarme sig over Alle.
  33. 33 O Rigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
  34. 34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver!
  35. 35 eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?
  36. 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗