디모데후서 2장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 디모데후서 (2 Timothy) · 26절
- 1 Du derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christus Jesus;
- 2 og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.
- 3 Derfor lid du Ondt, som en god Jesu Christi Stridsmand.
- 4 Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Handler, at han kan behage den, som tog ham i Sold.
- 5 Dersom og Nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kæmper lovmæssigen.
- 6 Først naar Bonden arbeider, bør han nyde Frugterne.
- 7 Mærk, hvad jeg siger, og Herren give dig Forstand i alle Ting!
- 8 Kom Jesus Christus ihu, som er opreist fra de Døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,
- 9 for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
- 10 Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at de og skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christus Jesus, med evig Herlighed.
- 11 Det er en troværdig Tale: dersom vi ere døde med ham, skulle vi og leve med ham;
- 12 dersom vi udholde, skulle vi og regjere med ham; dersom vi fornegte, skal han og fornegte os;
- 13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke negte sig selv.
- 14 Paamind om disse Ting, og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
- 15 Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen deler Sandheds Ord.
- 16 Men hold dig fra den vanhellige, løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,
- 17 og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,
- 18 hvilke ere afvegne fra Sandheden, sigende, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro.
- 19 Men Guds faste Grundvold staaer, og haver dette Segl: Herren kjender Sine; og: hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed.
- 20 Men i et stort Huus ere ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære.
- 21 Dersom da Nogen holder sig reen fra disse, han skal vorde et Kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt, tilberedt til al god Gjerning.
- 22 Fly Ungdoms-Begjeringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
- 23 Undslaa dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.
- 24 Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, bekvem til at lære, istand til at taale Ondt,
- 25 med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
- 26 og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gjøre hans Villie.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗