누가복음 22장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 71절
- 1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
- 2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
- 3 Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.
- 4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
- 5 Og de bleve glade, og lovede at give ham Penge.
- 6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
- 7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.
- 8 Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.
- 9 Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?
- 10 Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,
- 11 og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
- 12 Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.
- 13 Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
- 14 Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.
- 15 Og han sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg lider.
- 16 Thi jeg siger Eder, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.
- 17 Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.
- 18 Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.
- 19 Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.
- 20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.
- 21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
- 22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!
- 23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?
- 24 Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?
- 25 Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.
- 26 I derimod ikke saaledes; men den Største iblandt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
- 27 Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener.
- 28 Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
- 29 Og jeg beskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,
- 30 at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.
- 31 Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.
- 32 Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
- 33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.
- 34 Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange haver negtet, at du kjender mig.
- 35 Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.
- 36 Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke haver Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.
- 37 Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, haver Ende.
- 38 Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.
- 39 Og han gik ud, og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.
- 40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
- 41 Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
- 42 Fader, vilde du tage denne Kalk, fra mig! dog skee ikke min Villie, men din!
- 43 Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.
- 44 Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.
- 45 Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
- 46 Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.
- 47 Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
- 48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
- 49 Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
- 50 Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener, og afhuggede hans høire Øre.
- 51 Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saa vidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
- 52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.
- 53 Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.
- 54 Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langtfra efter.
- 55 Men de tændte en Ild midt i Palladset, og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.
- 56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.
- 57 Men han fornegtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.
- 58 Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.
- 59 Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
- 60 Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
- 61 Og Herren vendte sig, og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
- 62 Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.
- 63 Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.
- 64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?
- 65 Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.
- 66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad,
- 67 og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.
- 68 Men om jeg og spørger, svare I mig ikke, eller lade mig løs.
- 69 Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.
- 70 Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
- 71 Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗