누가복음 18장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 43절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish New Testament from 1819 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede, og ikke blive træt. | And he spake a parable unto them to this end, that men ought always to pray, and not to faint; |
| 2 | Og han sagde: der var en Dommer i en Stad, som frygtede ikke Gud, og undsaae sig ikke for noget Menneske. | Saying, There was in a city a judge, which feared not God, neither regarded man: |
| 3 | Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modstander. | And there was a widow in that city; and she came unto him, saying, Avenge me of mine adversary. |
| 4 | Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske, | And he would not for a while: but afterward he said within himself, Though I fear not God, nor regard man; |
| 5 | dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke uden Ophør skal komme og plage mig. | Yet because this widow troubleth me, I will avenge her, lest by her continual coming she weary me. |
| 6 | Men Herren sagde: hører, hvad den uretfærdige Dommer siger. | And the Lord said, Hear what the unjust judge saith. |
| 7 | Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem? | And shall not God avenge his own elect, which cry day and night unto him, though he bear long with them? |
| 8 | Jeg siger Eder, at han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden? | I tell you that he will avenge them speedily. Nevertheless when the Son of man cometh, shall he find faith on the earth? |
| 9 | Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse: | And he spake this parable unto certain which trusted in themselves that they were righteous, and despised others: |
| 10 | der gik to Mennesker op til Templet at bede; den Ene var en Pharisæer, og den Anden en Tolder. | Two men went up into the temple to pray; the one a Pharisee, and the other a publican. |
| 11 | Pharisæeren stod for sig selv, og bad saaledes: jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle eller og som denne Tolder. | The Pharisee stood and prayed thus with himself, God, I thank thee, that I am not as other men are, extortioners, unjust, adulterers, or even as this publican. |
| 12 | Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier. | I fast twice in the week, I give tithes of all that I possess. |
| 13 | Og Tolderen stod langt borte, og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig! | And the publican, standing afar off, would not lift up so much as his eyes unto heaven, but smote upon his breast, saying, God be merciful to me a sinner. |
| 14 | Jeg siger Eder: denne gik retfærdiggjort hjem til sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies. | I tell you, this man went down to his house justified rather than the other: for every one that exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted. |
| 15 | Men de bare og smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem. | And they brought unto him also infants, that he would touch them: but when his disciples saw it, they rebuked them. |
| 16 | Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til. | But Jesus called them unto him, and said, Suffer little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God. |
| 17 | Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et Barn kommer ingenlunde derind. | Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child shall in no wise enter therein. |
| 18 | Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv? | And a certain ruler asked him, saying, Good Master, what shall I do to inherit eternal life? |
| 19 | Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud. | And Jesus said unto him, Why callest thou me good? none is good, save one, that is, God. |
| 20 | Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder. | Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Honour thy father and thy mother. |
| 21 | Da sagde han: dette haver jeg holdet altsammen fra min Ungdom af. | And he said, All these have I kept from my youth up. |
| 22 | Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: endnu fattes dig Eet: sælg alt det, du haver, og uddeel det til Fattige, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig. | Now when Jesus heard these things, he said unto him, Yet lackest thou one thing: sell all that thou hast, and distribute unto the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me. |
| 23 | Men der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig. | And when he heard this, he was very sorrowful: for he was very rich. |
| 24 | Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige; | And when Jesus saw that he was very sorrowful, he said, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God! |
| 25 | thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige. | For it is easier for a camel to go through a needle’s eye, than for a rich man to enter into the kingdom of God. |
| 26 | Men de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig? | And they that heard it said, Who then can be saved? |
| 27 | Men han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud. | And he said, The things which are impossible with men are possible with God. |
| 28 | Men Peter sagde: see, vi have forladt Alting og fulgt dig. | Then Peter said, Lo, we have left all, and followed thee. |
| 29 | Men hans sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som haver forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld, | And he said unto them, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the kingdom of God’s sake, |
| 30 | som jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid, og i den til kommende Verden et evigt Liv. | Who shall not receive manifold more in this present time, and in the world to come life everlasting. |
| 31 | Men han tog de Tolv til sig og sagde til dem: see, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne Ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn. | Then he took unto him the twelve, and said unto them, Behold, we go up to Jerusalem, and all things that are written by the prophets concerning the Son of man shall be accomplished. |
| 32 | Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes, | For he shall be delivered unto the Gentiles, and shall be mocked, and spitefully entreated, and spitted on: |
| 33 | og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han opstaae. | And they shall scourge him, and put him to death: and the third day he shall rise again. |
| 34 | Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt. | And they understood none of these things: and this saying was hid from them, neither knew they the things which were spoken. |
| 35 | Men det skete, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede. | And it came to pass, that as he was come nigh unto Jericho, a certain blind man sat by the way side begging: |
| 36 | Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var? | And hearing the multitude pass by, he asked what it meant. |
| 37 | Men de forkyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi. | And they told him, that Jesus of Nazareth passeth by. |
| 38 | Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig! | And he cried, saying, Jesus, thou Son of David, have mercy on me. |
| 39 | Og de, som gik foran, truede ham, at han skulle tie; men desto mere raabte han: du Davids Søn, forbarm dig over mig! | And they which went before rebuked him, that he should hold his peace: but he cried so much the more, Thou Son of David, have mercy on me. |
| 40 | Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde: | And Jesus stood, and commanded him to be brought unto him: and when he was come near, he asked him, |
| 41 | hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre! at jeg maa blive seende. | Saying, What wilt thou that I shall do unto thee? And he said, Lord, that I may receive my sight. |
| 42 | Og Jesus sagde til ham: bliv seende! din Tro haver frelst dig. | And Jesus said unto him, Receive thy sight: thy faith hath saved thee. |
| 43 | Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud. | And immediately he received his sight, and followed him, glorifying God: and all the people, when they saw it, gave praise unto God. |
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL