누가복음 17장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 37절
- 1 Men han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!
- 2 Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.
- 3 Vogter Eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
- 4 Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
- 5 Og Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.
- 6 Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.
- 7 Men hvo af Eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?
- 8 Mon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke?
- 9 Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.
- 10 Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
- 11 Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
- 12 Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
- 13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!
- 14 Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne. Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.
- 15 Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.
- 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
- 17 Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
- 18 Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
- 19 Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig!
- 20 Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
- 21 De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.
- 22 Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
- 23 Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
- 24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
- 25 Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.
- 26 Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
- 27 De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
- 28 Desligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede;
- 29 men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen, og ødelagde dem alle.
- 30 Saaledes skal det være paa den Dag, Menneskens Søn aabenbares.
- 31 Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.
- 32 Kommer Loths Hustru ihu.
- 33 Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.
- 34 Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
- 35 To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.
- 36 To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
- 37 Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗