출애굽기 30장 Danish
Danish · 덴마크어 · 출애굽기 (Exodus) · 38절
- 1 Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse paa: af Akacietræ skal du lave det,
- 2 en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det.
- 3 Du skal overtrække det med purt Guld, baade Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om;
- 4 og du skal sætte to Guldringe under Kransen paa begge Sider, paa begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger i, for at det kan bæres med dem;
- 5 og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med Guld.
- 6 Derpaa skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil aabenbare mig for dig.
- 7 Paa det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, naar han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den.
- 8 Og naar Aron sætter Lamperne paa Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer for HERRENS Aasyn fra Slægt til Slægt.
- 9 I maa ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpaa, ej heller Brændofre eller Afgrødeofre, lige saa lidt som I maa udgyde Drikofre derpaa.
- 10 Men een Gang om Aaret skal Aron skaffe Soning paa dets Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Aaret skaffe Soning paa det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for HERREN.
- 11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 12 Naar du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen.
- 13 Enhver, der maa underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera paa en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til HERREN.
- 14 Enhver, der maa underkaste sig Mønstringen, fra Tyveaarsalderen og opefter, skal udrede HERRENS Offerydelse.
- 15 Den rige maa ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, naar de bringer HERRENS Offerydelse til Soning for deres Sjæle.
- 16 Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved Aabenbaringsteltet, og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for HERRENS Aasyn, til Soning for eders Sjæle.
- 17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 18 Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Aabenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den,
- 19 for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri.
- 20 Naar de gaar ind i Aabenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes naar de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for HERREN.
- 21 De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.
- 22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
- 23 Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt saa meget. 250 Sekel, vellugtende Kanelbark, 250 Sekel vellugtende Kalmus
- 24 og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie.
- 25 Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være.
- 26 Med den skal du salve Aabenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
- 27 Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret,
- 28 Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke,
- 29 Saaledes skal du hellige dem, saa de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig.
- 30 Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig.
- 31 Men til Israeliterne skal du sige saaledes: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt.
- 32 Den maa ikke udgydes paa noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding maa I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder.
- 33 Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den paa en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.
- 34 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert,
- 35 og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug.
- 36 Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Aabenbaringsteltet, hvor jeg vil aabenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt.
- 37 Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, maa I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for HERREN.
- 38 Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗