창세기 9장 Danish
Danish · 덴마크어 · 창세기 (Genesis) · 29절
- 1 Derpaa velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
- 2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Haand er de givet!
- 3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
- 4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, maa I ikke spise!
- 5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
- 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
- 7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!«
- 8 Derpaa sagde Gud til Noa og hans Sønner:
- 9 »Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
- 10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
- 11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!«
- 12 Fremdeles sagde Gud: »Dette er Tegnet paa den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
- 13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
- 14 Naar jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
- 15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestaar mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
- 16 Naar Buen da staar i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød paa Jorden.«
- 17 Og Gud sagde til Noa: »Det er Tegnet paa den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød paa Jorden!«
- 18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
- 19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
- 20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingaard.
- 21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
- 22 Da saa Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
- 23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den paa deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, saa de ikke saa deres Faders Blusel.
- 24 Da Noa vaagnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
- 25 sagde han: »Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!«
- 26 Fremdeles sagde han: »Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
- 27 Gud skaffe Jafet Plads, at han maa bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!«
- 28 Noa levede 350 Aar efter Vandfloden;
- 29 saaledes blev Noas fulde Levetid 950 Aar, og derpaa døde han.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗