잠언 6장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 35절
- 1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
- 2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
- 3 gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
- 4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
- 5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
- 6 Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
- 7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
- 8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
- 9 Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
- 10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
- 11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
- 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
- 13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
- 14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
- 15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
- 16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
- 17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
- 18 et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
- 19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
- 20 Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
- 21 bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
- 22 paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
- 23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
- 24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
- 25 Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
- 26 Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
- 27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
- 28 Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
- 29 Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
- 30 Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
- 31 Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
- 32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
- 33 han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
- 34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
- 35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗