잠언 20장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 30절
- 1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
- 2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
- 3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
- 4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
- 5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
- 6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
- 7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
- 8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
- 9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
- 10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
- 11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
- 12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
- 13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
- 14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
- 15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
- 16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
- 17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
- 18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
- 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
- 20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
- 21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
- 22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
- 23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
- 24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
- 25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
- 26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
- 27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
- 28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
- 29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
- 30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗