잠언 15장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 33절
- 1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
- 2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
- 3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
- 4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
- 5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
- 6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
- 7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
- 8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
- 9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
- 10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
- 11 Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
- 12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
- 13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
- 14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
- 15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
- 16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
- 17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
- 18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
- 19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
- 20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
- 21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
- 22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
- 23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
- 24 Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil.
- 25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
- 26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
- 27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
- 28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
- 29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
- 30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
- 31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
- 32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
- 33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗