이사야 33장 Danish
Danish · 덴마크어 · 이사야 (Isaiah) · 24절
- 1 Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skaanet for Ran! Naar dit Hærværk er endt, skal du hærges, naar din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!
- 2 HERRE, vær os naadig, vi bier paa dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!
- 3 For Bulderet maa Folkeslag fly; naar du rejser dig, splittes Folkene.
- 4 Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.
- 5 Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.
- 6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENS Frygt er din Skat.
- 7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;
- 8 Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.
- 9 Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
- 10 Nu staar jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!
- 11 I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;
- 12 til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.
- 13 Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.
- 14 Paa Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: »Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Baal?«
- 15 Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodraad og lukker Øjnene over for det onde —
- 16 højt skal en saadan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han faar sit Brød, og Vand er ham sikret.
- 17 Dine Øjne faar Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.
- 18 Dit Hjerte skal tænke paa Rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Taarnene?«
- 19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforstaaeligt Maal, med stammende, ufattelig Tunge.
- 20 Se paa Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.
- 21 Nej, der træder HERRENS Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Aareskib gaa, ej vældigt Langskib sejle.
- 22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.
- 23 Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Raaen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.
- 24 Ingen Indbygger siger: »Jeg er syg!« Folket der har sin Synd forladt.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗