이사야 24장 Danish
Danish · 덴마크어 · 이사야 (Isaiah) · 23절
- 1 Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;
- 2 det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.
- 3 Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.
- 4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.
- 5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.
- 6 Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.
- 7 Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;
- 8 Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.
- 9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.
- 10 Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.
- 11 Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.
- 12 I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
- 13 Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:
- 14 Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:
- 15 »Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«
- 16 Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
- 17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!
- 18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.
- 19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;
- 20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.
- 21 Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.
- 22 De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.
- 23 Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗