욥기 4장 Danish
Danish · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 21절
- 1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
- 2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
- 3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
- 4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft —
- 5 Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
- 6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Haab?
- 7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
- 8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.
- 9 For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.
- 10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slaas ud;
- 11 Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løveungerne spredes.
- 12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
- 13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
- 14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
- 15 et Pust strøg over mit Ansigt, Haarene rejste sig paa min Krop.
- 16 Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
- 17 »Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
- 18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
- 19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
- 20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.
- 21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗