욥기 34장 Danish
Danish · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 37절
- 1 Og Elihu tog til Orde og sagde:
- 2 Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
- 3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
- 4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
- 5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
- 6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
- 7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
- 8 søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
- 9 Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
- 10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
- 11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
- 12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
- 13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
- 14 Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
- 15 da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
- 16 Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
- 17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
- 18 Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
- 19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
- 20 Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
- 21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
- 22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
- 23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
- 24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
- 25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
- 26 for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
- 27 fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
- 28 saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
- 29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
- 30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
- 31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
- 32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
- 33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
- 34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
- 35 »Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
- 36 Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
- 37 Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗