욥기 16장 Danish
Danish · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 22절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Saa tog Job til Orde og svarede: | Then Job answered and said, |
| 2 | Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! | I have heard many such things: miserable comforters are ye all. |
| 3 | Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? | Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest? |
| 4 | Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer, | I also could speak as ye do: if your soul were in my soul’s stead, I could heap up words against you, and shake mine head at you. |
| 5 | styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord! | But I would strengthen you with my mouth, and the moving of my lips should asswage your grief. |
| 6 | Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg? | Though I speak, my grief is not asswaged: and though I forbear, what am I eased? |
| 7 | Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds; | But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company. |
| 8 | at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. | And thou hast filled me with wrinkles, which is a witness against me: and my leanness rising up in me beareth witness to my face. |
| 9 | Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, | He teareth me in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; mine enemy sharpeneth his eyes upon me. |
| 10 | de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig; | They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves together against me. |
| 11 | Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. | God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked. |
| 12 | Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, | I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken me by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark. |
| 13 | hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden; | His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground. |
| 14 | Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig. | He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant. |
| 15 | Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet; | I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust. |
| 16 | mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke, | My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death; |
| 17 | skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren! | Not for any injustice in mine hands: also my prayer is pure. |
| 18 | Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! | O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place. |
| 19 | Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; | Also now, behold, my witness is in heaven, and my record is on high. |
| 20 | gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud, | My friends scorn me: but mine eye poureth out tears unto God. |
| 21 | at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven! | O that one might plead for a man with God, as a man pleadeth for his neighbour! |
| 22 | Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra. | When a few years are come, then I shall go the way whence I shall not return. |
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL