예레미야애가 3장 Danish
Danish · 덴마크어 · 예레미야애가 (Lamentations) · 66절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris, | I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath. |
| 2 | mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm, | He hath led me, and brought me into darkness, but not into light. |
| 3 | ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang. | Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day. |
| 4 | Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben, | My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones. |
| 5 | han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje, | He hath builded against me, and compassed me with gall and travail. |
| 6 | lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde. | He hath set me in dark places, as they that be dead of old. |
| 7 | Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker. | He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy. |
| 8 | Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude. | Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer. |
| 9 | Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge. | He hath inclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked. |
| 10 | Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold; | He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places. |
| 11 | han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde; | He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate. |
| 12 | han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen. | He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow. |
| 13 | Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig; | He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins. |
| 14 | hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang, | I was a derision to all my people; and their song all the day. |
| 15 | med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke. | He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood. |
| 16 | Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet; | He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes. |
| 17 | han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken | And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity. |
| 18 | og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.« | And I said, My strength and my hope is perished from the Lord: |
| 19 | At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde; | Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall. |
| 20 | min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget. | My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me. |
| 21 | Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe: | This I recall to my mind, therefore have I hope. |
| 22 | HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op, | It is of the Lord’s mercies that we are not consumed, because his compassions fail not. |
| 23 | hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor. | They are new every morning: great is thy faithfulness. |
| 24 | Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor haaber jeg paa ham. | The Lord is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him. |
| 25 | Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger; | The Lord is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him. |
| 26 | det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse, | It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the Lord. |
| 27 | godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom. | It is good for a man that he bear the yoke in his youth. |
| 28 | Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham; | He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him. |
| 29 | han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab, | He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope. |
| 30 | række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan. | He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach. |
| 31 | Thi Herren bortstøder ikke for evigt, | For the Lord will not cast off for ever: |
| 32 | har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade; | But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies. |
| 33 | ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn. | For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men. |
| 34 | Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod, | To crush under his feet all the prisoners of the earth, |
| 35 | naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes, | To turn aside the right of a man before the face of the most High, |
| 36 | naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det? | To subvert a man in his cause, the Lord approveth not. |
| 37 | Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder? | Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not? |
| 38 | Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund? | Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good? |
| 39 | Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd! | Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins? |
| 40 | Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN, | Let us search and try our ways, and turn again to the Lord. |
| 41 | løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen; | Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens. |
| 42 | vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, | We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned. |
| 43 | men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel, | Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied. |
| 44 | hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem; | Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through. |
| 45 | til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene. | Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people. |
| 46 | De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender. | All our enemies have opened their mouths against us. |
| 47 | Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde; | Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction. |
| 48 | Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen. | Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people. |
| 49 | Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro, | Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission, |
| 50 | før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til. | Till the Lord look down, and behold from heaven. |
| 51 | Synet af Byens Døtre piner min Sjæl. | Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city. |
| 52 | Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst, | Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause. |
| 53 | de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig; | They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me. |
| 54 | Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!« | Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off. |
| 55 | Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb; | I called upon thy name, O Lord, out of the low dungeon. |
| 56 | du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!« | Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry. |
| 57 | Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« | Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not. |
| 58 | Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv; | O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life. |
| 59 | HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret! | O Lord, thou hast seen my wrong: judge thou my cause. |
| 60 | Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker, | Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me. |
| 61 | du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig, | Thou hast heard their reproach, O Lord, and all their imaginations against me; |
| 62 | mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig. | The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day. |
| 63 | Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg. | Behold their sitting down, and their rising up; I am their musick. |
| 64 | Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning, | Render unto them a recompence, O Lord, according to the work of their hands. |
| 65 | gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! — | Give them sorrow of heart, thy curse unto them. |
| 66 | forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel. | Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the Lord. |
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL