역대하 3장 Danish
Danish · 덴마크어 · 역대하 (2 Chronicles) · 17절
- 1 Derpaa tog Salomo fat paa at bygge HERRENS Hus i Jerusalem paa Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, paa det Sted, David havde beredt, paa Jebusiten Ornans Tærskeplads.
- 2 Han tog fat paa Byggearbejdet i den anden Maaned i sit fjerde Regeringsaar.
- 3 Maalene paa Grunden, som Salomo lagde ved Opførelsen af Guds Hus, var følgende: Længden var tresindstyve Alen efter gammelt Maal, Bredden tyve.
- 4 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og tyve Alen høj; og han overtrak den indvendig med purt Guld.
- 5 Den store Hal dækkede han med Cyprestræ og overtrak den desuden med ægte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
- 6 Han smykkede Hallen med Ædelsten; og Guldet var Parvajimguld;
- 7 han overtrak Templet, Bjælkerne, Dørtærsklerne, Væggene og Dørfløjene med Guld og lod indgravere Keruber paa Væggene.
- 8 Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Længde paa tværs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med ægte Guld til en Vægt af 600 Talenter.
- 9 Naglerne havde en Vægt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene paa Taget overtrak han med Guld.
- 10 I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskærerarbejde, og han overtrak dem med Guld.
- 11 Kerubernes Vinger maalte tilsammen tyve Alen i Længden; den enes ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens ene Væg, medens den anden, fem Alen lang, rørte den andens Vinge;
- 12 og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rørte Hallens modsatte Væg, medens den anden, fem Alen lang, naaede til den første Kerubs Vinge.
- 13 Disse Kerubers Vinger maalte i deres fulde Udstrækning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad.
- 14 Tillige lavede han Forhænget af violet og rødt Purpur, karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prydede det med Keruber.
- 15 Foran Templet lavede han to Søjler. De var fem og tredive Alen høje, og Søjlehovedet oven paa dem var fem Alen.
- 16 Saa lavede han Kranse som en Halskæde og anbragte dem øverst paa Søjlerne, og fremdeles lavede han 100 Granatæbler og satte dem paa Kransene.
- 17 Disse Søjler rejste han foran Helligdommen, en til højre og en til venstre: den højre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗