역대하 12장 Danish
Danish · 덴마크어 · 역대하 (2 Chronicles) · 16절
- 1 Men da Rehabeams Kongedømme var grundfæstet og hans Magt styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENS Lov.
- 2 Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsaar Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem, fordi de havde været troløse mod HERREN,
- 3 med 1200 Stridsvogne og 60 000 Ryttere, og der var ikke Tal paa Krigerne, der drog med ham fra Ægypten, Libyere, Sukkijiter og Ætiopere;
- 4 og efter at have indtaget Fæstningerne i Juda drog han mod Jerusalem.
- 5 Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas Øverster, som var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: »Saa siger HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg ogsaa forladt eder og givet eder i Sjisjaks Haand!«
- 6 Da ydmygede Israels Øverster og Kongen sig og sagde: »HERREN er retfærdig!«
- 7 Og da HERREN saa, at de havde ydmyget sig, kom HERRENS Ord til Sjemaja saaledes: »De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetgøre dem, men frelse dem om ikke længe, og min Vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;
- 8 men de skal komme til at staa under ham og lære at kende Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!«
- 9 Saa drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENS Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogsaa de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
- 10 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;
- 11 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENS Hus, kom Livvagten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
- 12 Men da han havde ydmyget sig, vendte HERRENS Vrede sig fra ham, saa han ikke helt tilintetgjorde ham; ogsaa i Juda var Forholdene gode.
- 13 Saaledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten Aar i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
- 14 Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt til at søge HERREN.
- 15 Rehabeams Historie fra først til sidst staar jo optegnet i Profeten Sjemajas og Seeren Iddos Krønike. Rehabeam og Jeroboam laa i Krig med hinanden hele Tiden.
- 16 Saa lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗