아모스 4장 Danish
Danish · 덴마크어 · 아모스 (Amos) · 13절
- 1 Hør dette Ord, I basankøer, I, som bor paa Samarias Bjerg og kuer de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: »Giv hid, at vi kan drikke!«
- 2 Den Herre HERREN svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge,
- 3 og slæbes gennem Murbrud een for een og slænges paa Mødding, lyder det fra HERREN.
- 4 Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring Slagtofre næste Morgen, Tiender Tredjedagen,
- 5 brænd syret Brød til Takoffer, byd højlydt til Frivilligofre! I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN.
- 6 Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
- 7 Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Maaneder til Høst; paa een By lod jeg det regne og ikke paa en anden; een Mark fik Regn, og en anden fik ikke og tørrede hen;
- 8 to tre Byer kom vankende hen til en anden for at faa Vand at drikke og fik ikke Tørsten slukket; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
- 9 Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtørrede eders Haver og Vingaarde, og Græshopper aad eders Figentræer og Oliventræer; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
- 10 Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten; jeg vog eders unge Mænd med Sværdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Næse; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
- 11 Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Baalet; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
- 12 Derfor vil jeg handle saaledes med dig, Israel. Fordi jeg vil handle saaledes med dig, saa gør dig rede til at møde din Gud, Israel!
- 13 Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer paa Jordens Høje, HERREN, Hærskarers Gud er hans Navn.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗