시편 96편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 13절
- 1 Syng HERREN en ny Sang, syng for HERREN, al Jorden,
- 2 syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,
- 3 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
- 4 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
- 5 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
- 6 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.
- 7 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
- 8 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgaarde,
- 9 tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Aasyn, al Jorden!
- 10 Sig blandt Folkeslag: »HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene.«
- 11 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
- 12 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer
- 13 for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗