시편 74편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 23절
- 1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
- 2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
- 3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
- 4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
- 5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
- 6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
- 7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
- 8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
- 9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
- 10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
- 11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
- 12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
- 13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
- 14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
- 15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
- 16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
- 17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
- 18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
- 19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
- 20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
- 21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
- 22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
- 23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗