시편 56편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 13절
- 1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
- 2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
- 3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
- 4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
- 5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
- 6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
- 7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
- 8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
- 9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
- 10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
- 11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
- 12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
- 13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗