시편 44편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 26절
- 1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
- 2 Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
- 3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
- 4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
- 5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
- 6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
- 7 thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
- 8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
- 9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. — Sela.
- 10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
- 11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
- 12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
- 13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
- 14 Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
- 15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
- 16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
- 17 for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
- 18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
- 19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
- 20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
- 21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
- 22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
- 23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
- 24 Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
- 25 Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
- 26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗