시편 36편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 12절
- 1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.
- 2 Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
- 3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
- 4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
- 5 paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
- 6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,
- 7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
- 8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
- 9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
- 10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
- 11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
- 12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗