시편 25편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 22절
- 1 Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
- 2 min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
- 3 Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
- 4 Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
- 5 Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
- 6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
- 7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
- 8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
- 9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
- 10 Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
- 11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
- 12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
- 13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
- 14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
- 15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
- 16 Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
- 17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
- 18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
- 19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
- 20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
- 21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
- 22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗