시편 139편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 24절
- 1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
- 2 Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
- 3 du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
- 4 Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
- 5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
- 6 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
- 7 Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
- 8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der;
- 9 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
- 10 da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
- 11 Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
- 12 saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
- 13 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
- 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
- 15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
- 16 som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
- 17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
- 18 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
- 19 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
- 20 de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
- 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
- 22 med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
- 23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
- 24 Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗