시편 118편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 29절
- 1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
- 2 Israel sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
- 3 Arons Hus sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
- 4 De, som frygter HERREN, sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
- 5 Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.
- 6 HERREN er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
- 7 HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd paa dem, der hader mig.
- 8 At ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Mennesker;
- 9 at ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Fyrster.
- 10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
- 11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
- 12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENS Navn.
- 13 Haardt blev jeg ramt, saa jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
- 14 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
- 15 Jubel og Sejrsraab lyder i de retfærdiges Telte: »HERRENS højre øver Vælde,
- 16 HERRENS højre er løftet, HERRENS højre øver Vælde!«
- 17 Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENS Gerninger.
- 18 HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.
- 19 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!
- 20 Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.
- 21 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
- 22 Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
- 23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
- 24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!
- 25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!
- 26 Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!
- 27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!
- 28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
- 29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗