시편 109편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 31절
- 1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
- 2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
- 3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
- 4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
- 5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
- 6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
- 7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
- 8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
- 9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
- 10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
- 11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
- 12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
- 13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
- 14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
- 15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
- 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
- 17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
- 18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
- 19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
- 20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
- 21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
- 22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
- 23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
- 24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
- 25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
- 26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
- 27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
- 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
- 29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
- 30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
- 31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗