시편 106편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 48절
- 1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
- 2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
- 3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
- 4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
- 5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
- 6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
- 7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
- 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
- 9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
- 10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
- 11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
- 12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
- 13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
- 14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
- 15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
- 16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
- 17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
- 18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
- 19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
- 20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
- 21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
- 22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
- 23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
- 24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
- 25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
- 26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
- 27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
- 28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
- 29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
- 30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
- 31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
- 32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
- 33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
- 34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
- 35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
- 36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
- 37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
- 38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
- 39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
- 40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
- 41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
- 42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
- 43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
- 44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
- 45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
- 46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
- 47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
- 48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗